og så har jeg en dejlig lille datter på 17 år. Jeg er Managing Director og Founder for SAP konsulent virksomheden Factors.
Jeg anser mig mest af alt som fodboldspiller, og hverken ekstremsport udøver, bjergbestiger, ultraløber eller lign. på trods af at det er hvad jeg er pr. normal definition.
Jeg afsluttede mit private projekt i sommeren 2013 og var dermed den første til i træk at gennemføre:
– Svømme fra Europa til Afrika
– Løbe 7 maratons på 7 kontinenter på 7 dage
– Cykle 1260 km omkring verdens højeste beliggende sø Titicaca
– Bestige Mount Everest
Ét år forindenhavde jeg ingen større erfaring med ekstremsport. Jeg kunne knap svømme, jeg ejede ikke en cykel, og Himmelbjerget var min personlige rekord indenfor bjergbestigning. Udfordringen var dermed ikke kun de 4 discipliner, men måske endda endnu mere året op til, hvor et fuldtidsjob, min skønne datter samt venner og familie også skulle passes, foruden træning, planlægning mm.
Ideen kom over en øl og i godt selskab, og var inspireret af en Ironman. Dog anser jeg det at løbe et maraton forholdsvis kedeligt og monotomt, hvilket jeg især oplevede, da jeg løb et på et løbebånd! Derimod er fremmede steder, kulturer, mennesker og selvskabet tiltrækkende for mig. Dermed den unikke sammensætning, hvor det uforudsigelige var af stor vigtighed. Ligeledes fordi jeg var den første i verden til at gennemføre.
Planlægning, træning, tanker og følelser under vejs, gennemførsel, succesen og tankerne bagefter kan du læse om i min bog DRIVKRAFT, som kan købes på denne side.
…og det er mørkt. Træningsplanen siger 15 kilometer løb, inden arbejdsdagen begynder om nogle timer. Det er efterår udenfor, og dynen er varm.
Jeg går hen til vinduet, kigger ud og kan se, at det regner. Halvanden time senere vågner jeg med sort samvittighed og en anstrengende erkendelse af, at det ikke er første gang, jeg afviger fra min træningsplan.
Det går bare ikke.
Jeg har en stram træningsplan, der selv ved 100% eksekvering ikke er garanti for gennemførelse af mit store projekt. Der er ikke plads til dovenskab og overspringshandlinger.
Hvorfor kiggede jeg ud af vinduet?
Fordi jeg ledte efter en undskyldning for ikke at løbe. Jeg påbegyndte en indre diskussion om, hvorvidt jeg skulle af sted eller ej.
Der var her jeg indførte mit princip “INGEN DISKUSSION”. Lad være med at indlede diskussionen, lad være med at kigge efter regn.
Beslut dig og gør det.
Om et halvt år skal jeg kunne svømme fra Europa til Afrika, løbe syv maratons på syv døgn fordelt over de syv kontinenter, cykle 1.260 kilometer og bestige Mount Everest.
Uden pause!
Ole Mose Nielsen
olemosenielsen@gmail.com
+45 22727218